Mindfull sommerophold med heste og natur på Røsnæs

Kunne du tænker dig at styrke dine sanser og indre ro?
Så kan vi varmt anbefale et 4 dages mindfull sommerophold med heste og natur på Røsnæs.
Med hjælp fra hesten åbner vi for bevidst nærvær og intuitiv kontakt til krop og omgivelser.
Vi bor i enestående fredet natur – et af Danmarks smukkeste steder – med bakket istidslandskab, fredskov, rå stenstrand og hav.

Programmet indeholder øvelser i kontakten til hesten, mindfull ridning, meditation og yogaøvelser.

Meditation og yogaøvelser

Der vil være tid til fordybelse i fællesskab og ro i egne tanker.

Dagen starter med fælles yogaøvelser, hvor vi langsomt skaber kontakt til kroppen, som er vores indgang til træning af sanserne og det bevidste nærvær.

Ved hjælp af enkle meditationsteknikker arbejder vi med at påvirke nervesystemet i retning mod indre ro og frigivelse af de oplevelser, som måtte stresse kroppen. Vi oplever også den energi, som opstår, når vi mediterer i et fællesskab.

Kontakten til hesten og mindfull ridning

I kontakten til hesten arbejder vi med afbalancering af nervesystemet hos både hest og kursist. Vi øver os i at sanse hestens signaler, og hvordan vi påvirker den. Sammen med hesten hengiver vi os til en mindfull oplevelse af den smukke natur på Røsnæs.

Kendskab til heste er ikke et krav. Øvelserne tilrettelægges efter deltagernes behov, og kontakten til hesten kan skabes både fra jorden og i ridningen. Hestene er trænede terapiheste, rolige og robuste og vant til at færdes i naturen på Røsnæs.

Forplejning med økologisk fokus

I forplejningen har vi fokus på økologi og varierede retter, som også styrker sanserne. Vi er fælles om forberedelser til morgenmad, frokost, kaffe og kage. Om aftenen vil en kok stå for maden.

Pris og praktiske informationer

Pris: 5.400 kr.

Tidspunkt: Tors-søn 7.-10. juli 2022 (4 dage)

Sted: Refnæslund Islandsheste, Røsnæsvej 444, 4400 Kalundborg

Overnatning: Krogebækvej 10, 4400 Kalundborg
(Krogebækvej 10 er et 150 år gammel bondehus med hyggelig autentisk indretning. Der er mulighed for overnatning i dobbeltværelse eller i eget medbragt telt i haven).

Prisen for 4 dages sommerophold inkluderer: Lån af hest, rideterapi, guidede meditationer, fuld forplejning (inkl. vand, juice, kaffe og te) og leje af hus.

Medbring selv

Yogamåtte, sengelinned, rideudstyr (hjelm kan lånes) og drikkevarer m.v. udover det nævnte.

Tilmelding

Tilmelding pr. mail til: islandsheste@mail.dk eller pr tlf. til Marie-Louise Demant 55454002

Send gerne et par ord om dine forventninger til opholdet og evt. ride/hestekompetencer, så vi kan matche kursister og heste.
Program